Familiehuset Ankersvej

Værdigrundlag

Familiehuset tror på menneskets iboende kraft
Barn leger med låsebog med sin mor

Alle mennesker har noget godt at give til sig selv, sine børn og verden.

Alle mennesker har en god grund til at handle og tænke som, de gør. Ved at se på denne grund og virkningerne af det, kan man komme dybere ind og finde sig selv som et unikt menneske, der vil sig selv og andre det bedste.

Man kan ikke altid selv gøre for, at man ”falder”, og så har man brug for hjælp til at få sig rejst igen.

Alle mennesker har en iboende kraft til at være i livet og at fremelske den kraft vil være eksistentiel, for at kunne fungere.

Vi ser familiens problemer som kompetencemangler og ikke som diagnoser. Vi arbejder derfor udfra, at problemerne kan fjernes eller lettes igennem behandlingen.